Vinduer og døre
Vinduernes funktion er primært at give adgang for dagslys til bygningens rum,
give mulighed for ventilation og fungere som redningsåbning. Vinduerne kan bidrage
positivt til bygningens varmebalance ved at lade solenergi komme ind i huset gennem ruderne.
Det optimale udbytte af den passive solenergi opnås ved at placere hovedparten
af vinduerne i bygningens sydfacade. Vinduernes negative påvirkning af energiregnskabet består
i det varmetab, der sker gennem vinduerne. I energiteknisk henseende har det optimale
vindue følgende egenskaber:
- høj lystransmittans for ruden
- høj g-værdi (solvarmetransmittans) for glasset
- lav U-værdi for ruden
- lav U-værdi for karm og ramme
- begrænset areal af karm/ramme i forhold til glasareal
- lav ψ-værdi for afstandsprofi let mellem glassene i termoruden (varm kant)
Solvarme transmittans, g-værdi | Transmissionskoefficient, U-værdi ved fyldning med |
|
| |
|
| Luft, W/m²K | Argon, W/m²K | Krypton, W/m²K |
2-lag energirude | 0,57 - 0,61 | 1,4 – 1,9 | 1,1 – 1,6 | 1,1 |
3-lag energirude | 0,50 – 0,56 | 0,9 – 1,3 | 0,7 – 1,0 | 0,5 – 0,8 |
U-værdien for karm og ramme er afhængig af materialevalg
og konstruktion. Ved valg af velisolerede
karme/rammer og minimal andel af karm/ramme vil der
normalt kunne påregnes gennemsnitlige værdier som vist
i nedenstående tabel.
Glasandel | Uglas, W/m²K | Uvindue, W/m²K | |
2-lag energirude, argon | 0,8 | 1,18 | 1,5 |
3-lag energirude, argon | 0,8 | 0,74 | 0,95 |
3-lag energirude, krypton | 0,8 | 0,52 | 0,8 |
Typiske gennemsnitlige resulterende U-værdier for vinduer og døre
Nøjagtige resulterende U-værdier for vinduer oplyses af vinduesproducenterne.
Vinduer med lav U-værdi sikrer en høj indvendig overfladetemperatur.
Derfor undgås gener som følge af kuldestråling og termisk træk. Man kan derfor opholde
sig tæt på vinduet uden at føle gener.
Vinduesarealet for en bygning kan som vejledende udgangspunkt vælges til 25 %
af bruttoetagearealet. Op til 40 % af vinduesarealet placeres i sydfacaden.
Kilde: BIH hæfte 10
